Frøslevgård

Frøslev

Frøslevgårds voldsted er rimeligt højt (15 m)og ligger 100 m fra kirken. Der rester efter kalkstensbygninger og haveanlæg.


Frøslev
-1354	Åge Ingvorsen nævnes til Frøslev 1354
1383-1384	Væbneren Peder Saxesen nævnes som ejer.
1399	Væbneren Poul Henriksen skriver sig til Frøslev.
1402	To tyske brødre, Heine og Gert Snakenborg skøder Frøslev by til kronen. Der eksisterer samtidig en Frøslevgård, som ikke indgår i denne handel.
1403	Frøslevgård ejes af Jens Poulsen (Jernskæg).
1439-1477	Gården arves af sønnen Poul Jensen kaldet Grib (Jernskæg).
1477-1486	Dennes søn Jens Poulsen Grib til Borreby har sikkert også ejet gården. Han døde efter 1499.
1486-1529	Jens Poulsens datter Elsebe (døde 1521) bragte nemlig gården til Oluf Jørgensen Oxe, da hun giftede sig med ham omkring 1486. Denne sælger gården.
1529-1555	Køber er Anders Bille til Søholm, der døde 1555.
1555-1608	Datteren den rige jomfru Ingeborg Bille til Egede arvede godset, og besad det til sin død. Hendes tidligt døde (1551) søster, Anne Bille, var gift med Knud Sparre til Klogerup i Skåne (døde senest 1568). Deres søn Hans Sparre havde en datter, som arvede Frøslev.
1608-1618	Datteren hed Kirsten Sparre, og da hun arvede godset, kom det til hendes mand Peder Madsen Laxmand til Rønnowsholm, der døde 1611.
1618-1657	Sønnen Gabriel Laxmand arvede Frøslevgård, som 1638 var på 24 tdr. hartkorn. Da han døde 1642, ægtede enken Edele Rosenkrantz (død 1684) 1646 nyt ægteskab med Knud Ulfeldt til Totterupholm m.m., som døde 1657. 1651 står han som ejer af Frøslev. Der var 1651 31 gårde i byen. 28 af disse lå under Frøslev.
1657-1662	Det bliver dog Gabriel Laxmands datter Margrethe Laxmand, der overtager gården. Hun havde dog og fik stadig mere stor gæld, så hun måtte give op og afhænde.
1662-1670	Den nye ejer var Phillip Joachim von Barstorff, som døde 1677. Han solgte dog gården efter få år.
1670-1672	Køberen var Joachim Christoffer Bülow til Rosenlund, der døde 1689. Også han var kun ejer nogle få år.
1672-	Universitetsbogtrykker Henrik Clausen Gøde (død 1676) ejede gården et par år.
-1691	Næste ejer var Jens Pedersen, hvis enke Sophie ved ægteskab bragte gården til Jens Sørensen Rachlau, der skødede den bort 1691. 1688 var der næsten 45 tdr. hartkorn og 182 tdr. land under plov.
1691-1704	Det var dronningens forvalter på Gjorslev og Søholm, der havdre fået råd til selv at blive godsejer. Han hed Rasmus Ibsen Ømand (død 1709). Han solgte sit gods på en auktion. Hovedgårdstaksen var 45 5/8 tdr. hartkorn med 200 tdr. hartkorn bøndergods.
1704	Der meldte sig kun en køber, nemlig dronning Charlotte Amalie. Hun skulle give 5825 rdl. for godset. Jorderne blev nu opdelt i 6 bøndergårde og det priviligerede hartkorn (hovedgårdstaksten) blev overført til Højstrup. Hovedbygningen blev revet ned. Talbage var kun et voldsted.